Pomodoro-teknikken
Når jeg taler med klienter om work-life-balance, handler det ofte ikke om mangel på tid.
Det handler om mangel på fokus.
Vi bliver afbrudt konstant. Af telefonen. Af mails. Af vores egne tanker.
Pomodoro-teknikken er et af de værktøjer, jeg selv vender tilbage til igen og igen, når jeg har brug for at skabe mere ro, produktivitet og overskud i arbejdsdagen.
Hvorfor virker Pomodoro-teknikken?
For mig handler det ikke om at presse mere arbejde ind på kortere tid.
Det handler om at skabe tydelige rammer for koncentration.
Når jeg ved, at jeg kun skal fokusere i 25 minutter, bliver det lettere at lade telefonen ligge og blive ved opgaven.
Samtidig tvinger pauserne mig til at mærke kroppen, trække vejret og få bevægelse ind i dagen.
Jeg giver dig her mit take på den, for der findes mange udgaver og fortolkninger af den på nettet. Jeg er (stadig) stor fan af metoden i forhold til at have en balanceret, sund og produktiv arbejdsdag. Læs mere her:
Metoden passer især godt til to forskellige typer: OVERSPRINGSHANDLEREN og KONCENTRATIONISTEN
OVERSPRINGSHANDLEREN: En lille notifikation fra telefonen, og opmærksomheden er forsvundet fra dét, du egentlig skulle lavet på jobbet. Din popkornshjerne får konstant idéer, eller du bliver meget nemt distraheret af ligegyldige ting.
KONCENTRATIONISTEN: Er du den koncentreret type, der mister al sans for tid og sted, ender i usund siddestilling og har glemt at drikke vand, trække vejret ned i maven, at kigge op fra skærmen? Her kan du også bruge teknikken.
Pomodoro-teknikken er et godt redskab for begge typer personer.
Den fungerer således: Indstil et ur til at ringe, når 25 minutter er gået. Sluk for mailprogram og telefon, så du ikke bliver forstyrret. I disse 25 minutter kan du bedre koncentrere dig, fordi du VED, at når tiden er over, kan du tjekke mails og telefon igen. Tag en pause på 5 minutter når uret ringer, også selvom du synes at du er i flow og sagtens kan forsætte uden pause. Rejs dig fra skrivebordet, gå væk fra din computerskærm, stræk kroppen, drik noget vand.
Bruger jeg denne teknik et par gange om dagen, får jeg streget flere ting af listen, end hvis jeg ikke gjorde. Jeg bliver mere produktiv, OGSÅ selvom jeg tager pauserne på 5 minutter. Jeg undgår at overspringshandle. Hurra. Win.
Nej, det er ikke HVER dag, jeg bruger pomodoro, og nej, det er heller ikke HELE dagen jeg gør det. Jeg bruger den, når jeg ved jeg har en opgave, jeg skal gøre færdig inden for given deadline.
Brug teknikken til listen med ting, du SKAL have lavet inden bestemt tidpunkt. Jeg kender flere der bruger metoden, og forhåbentlig er du også nysgerrig nok nu til at prøve det af selv. Leg med det, og se hvad der passer dit temperament.
Produktivitet handler ikke kun om teknik.
Det handler også om at forstå sine egne mønstre.
Hvorfor udsætter vi bestemte opgaver? Hvorfor mister vi fokus? Hvorfor overarbejder vi os selv?
Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med i mine forløb i intuitiv erhvervscoaching.
God arbejdslyst.
