Hvordan mærker vi energier?

"Energier" er et af de ord, der bliver brugt mest i spirituelle kredse.

Og måske også et af de mest misforståede.

For hvad betyder det egentlig at mærke energi?

For mig handler det ikke nødvendigvis om noget mystisk. Faktisk oplever jeg, at de fleste mennesker allerede gør det hver eneste dag.

De kalder det bare noget andet.

Vi mærker energier hele tiden

Du træder ind i et rum og mærker straks stemningen.

Du møder et menneske og føler dig tryg – eller utryg.

Du får tilbudt et job, der ser perfekt ud på papiret, men noget i dig tøver.

Alt dette er former for information, som vi opfatter, før vi nødvendigvis kan forklare dem logisk.

Meditationsstreger ©larsboye

Når jeg arbejder som clairvoyant rådgiver, er det energier jeg kan mærke. Hvordan føles de, hvad er jeg draget til, hvad er der energi på og hvad er der ikke energi på.

For at illustrere det, har jeg brugt dette eksempel. Jeg laver det jeg kalder meditationskunst, hvor jeg tegner streger cirkler og intuitionsbåret kubistiske former … i mangel på bedre ord. På et tidspunkt satte jeg mig for lave “det samme værk” tre gange. Og jeg sætter det i “”, for at understrege, at intet værk er det samme, selvom dette er samme motiv. Jeg tegnede lige streger uden brug af lineal. Jeg postede disse tre “ens” værker på min anden instagramkanal (https://www.instagram.com/larsboye/) og bad mine følgere om at fortælle mig, hvilket de var mest draget til – hvilket værk er der mest energi på.

Hvis vi leger at du SKAL vælge et af ovenstående “ens” værker, hvilken en ville så så vælge? Og yderligere, hvorfor? Hvad er forskellen? Prøv at sæt ord på. I forsøget på det, mærker du energier. Giver det mening?

Kan man træne sin evne til at mærke energier?

Det tror jeg.

Ikke fordi alle nødvendigvis skal være clairvoyante.

Men fordi vi kan blive bedre til at lytte til vores intuition og vores krops signaler.

Næste gang du står over for et valg, så prøv at lægge mærke til:

  • Hvad føles let?

  • Hvad føles tungt?

  • Hvad giver energi?

  • Hvad dræner energi?

Der findes ikke altid rigtige eller forkerte svar. Men det er en måde at begynde at træne sin opmærksomhed på.

At mærke energier er en central del af den måde, jeg arbejder på som clairvoyant rådgiver.

Ikke for at fortælle mennesker, hvad de skal gøre. Men for at hjælpe dem med at få øje på det, de måske allerede ved inderst inde.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan det foregår i praksis, kan du læse mere om mine clairvoyante læsninger her:

Forrige
Forrige

3 bøger om clairvoyance og spiritualitet